EFT/TFT er en kropsbaseret psykoterapeutisk behandlingsmetode, der har rod i akupunkturens teorier om meridianbaner, og i den kognitive samtaleterapi. Således kombineres østens visdom om den intelligente krop og vestens viden om psyken og terapi, så du opnår en dybere effekt.
Hver gang vi bliver udsat for noget som chokerer os, får vi et såkaldt frosset øjeblik som sætter sig i kroppen. Når du og din krop har været ude for et chok/traume, så kaldes det i denne metode for en UDIN – altså en episode eller hændelse som var Uforudsigelig, Dramatisk, Isolerende og som du havde Nul tolerance eller strategi for at håndtere.
Vi bliver derefter efterladt med en fysisk følt fornemmelse, som hæfter sig på en følelse. Det kan være en følelse af forladthed, svigt, skam, skyld, krænkelse, angst, overvældelse, afmagt, sorg, magtesløshed eller vrede/raseri.
Inden for tankefelt terapi tror vi på, at traumer er årsagen til al lidelse. Det betyder, at selv en mindre oplevelse som du har haft som barn, kan have en betydning for dit fremtidige liv. Følelsen sidder i din krop, og gennem terapien med lette bank på meridianbanernes punkter, kan det forløses forholdsvis let og hurtigt.
TFT/EFT er derfor den mest effektive metode inden for traumeforløsning og følelsesforløsende terapi. Den kan endvidere virke på en lang række tilstande i kroppen:
Smerter i kroppen eller psyken, hovedpine/migræne, stress, afhængighed, panik/angstanfald, fobier, vrede/jalousi, PTSD, OCD lidelser, koncentrationsproblemer, depression, hyperaktivitet, eksamensskræk, tandlægeskræk o.m.a.
Læs evt. mere hos Mygind Institute, hvor jeg er uddannet og certificeret. www.mygind.dk
En vigtig del af terapien med TFT/EFT er, at du lærer at behandle dig selv fremadrettet, så en del af forløbet vil handle om at lære dig teknikkerne, så du trygt kan bruge dem hjemme.
Sådan foregår det
Du bliver kort instrueret ved starten af behandlingen, og derefter banker jeg (eller også gør du selv) blidt med fingerspidserne på de akupunkturpunkter, som er fordelt fra hoved til brystkasse og på din hånd.
Der vil undervejs være fokus på dit åndedræt, da det at trække vejret dybt, har en gavnlig effekt på dit nervesystem. Du vil efterfølgende ofte opleve, at du har mere plads i kroppen til at trække vejret dybere.
Derudover banker jeg blidt på mirakelpunktet/gammut punktet – som er placeret mellem lille- og ringfinger ved knoerne, samtidigt med at du skal lave øjenbevægelser, hvor du følger min anvisning, skal tælle og nynne. Det lyder skørt men det virker. Det afbalancerer hjernesystemet og aktiverer flere dele af din hjerne, så du har en større kapacitet til rådighed til, at håndtere dine udfordringer. Dette kaldes 9 punkts behandling og er en del af hele sessionen.
Samtidigt vil vi sammen finde frem til en eller flere kognitivt forstærkende sætninger, som fremmer forløsningen og øger din selvkærlighed. Du får på den måde en større tilknytning til dig selv og kan give dig hvad du har brug for. Afhængigt af alvoren kan der være brug for flere behandlinger.
Behandlingen foregår enten i klinikken eller online.